Rådgivning til private på nettet
Kan man udføre socialrådgivning på nettet? Ifølge fire studerende fra Den Sociale Højskole i Århus er svaret ja. De har gjort forsøget med Frivillig Åben Rådgivning Online, og deres efterfølgende rapport afdækker især fordele men også ulemper ved netrådgivning.
Hvor går man hen, hvis man har spørgsmål om kontanthjælp eller om sygdom, eller hvis man bare har behov for at vende nogle personlige problemer med et andet menneske? Nogle mennesker får muligvis aldrig eller først sent henvendt sig, enten fordi de ikke har tid, eller fordi de ikke tør eller har lyst til at henvende sig personligt til en socialrådgiver. Her kan netrådgivning være en løsning.
Det er baggrunden for et projekt, der tager udgangspunkt i den allerede eksisterende Åben Frivillig Rådgivning (F.Å.R.) på DSH-Århus, hvor studerende med vejledning fra undervisere tilbyder rådgivning, enten ved personlig henvendelse eller over telefonen.
Privat og personlig rådgivning på nettet
Dette har de studerende udbygget med hjemmesiden www.friaar.dk, der tilbyder anonym rådgivning over nettet. Hjemmesiden havde ved projektets afslutning kørt i otte uger og havde på det tidspunkt haft 900 “hits, mens ni mennesker havde henvendt sig med konkrete spørgsmål.
Samtidig har de studerende udsendt en række spørgeskemaer på nettet med spørgsmål om netrådgivning henvendt til både brugere og rådgivere, og de har lavet interviews med studerende og undervisere fra F.Å.R.
En af de gennemgående forklaringer på, hvorfor brugerne har valgt at benytte en netrådgivning er, at nettet som medie er naturligt for dem. Det gælder især for de yngre generationer, der ofte vil søge efter svar på spørgsmål ved simpelthen at surfe rundt på nettet.
Hele 22 procent af respondenterne har svaret, at de har benyttet netrådgivning, fordi det er nemt og hurtigt. Det kræver for eksempel ikke, at man møder op inden for en åbningstid og skal opretholde en eller anden facade over for en socialrådgiver. Det sidste hænger tæt sammen med det anderledes magtforhold, der gør sig gældende mellem klient og rådgiver ved netrådgivning. En respondent skriver: Jeg ser det (forholdet) som mere ligeværdigt, fordi den pågældende, som har skrevet spørgsmålet, har ligesom fat i den lange ende. De kan bestemme hvornår de har lyst til at skrive, og hvad de har lyst til at give af sig selv.
Personlig og anonym rådgivning
Den høje grad af anonymitet ved netrådgivning giver ifølge rapporten også klienten en øget følelse af tryghed og tillid. Flere respondenter fortæller, at de vælger netrådgivning i tilfælde hvor: Jeg føler behov for at vide noget mere specifikt uden at have lyst til at spørge nogen om det, eller hvis det er intime spørgsmål, som det kan være svært at stille til et levende” menneske. Den samme anonymitet, samt det at spørgsmålene afleveres skriftligt, kan selvfølgelig også besværliggøre den præcise rådgivning. Det er ikke muligt at læse af kropssprog eller lignende, hvordan klienten har det, der er ikke altid mulighed for at få uddybet spørgsmål, og man vil aldrig kunne vide, om klienten har forstået det svar, han har fået. Og så har rådgiveren ingen mulighed for umiddelbart at trøste eller vise empati.
Som en netrådgiver siger: Med de der helt slemme får man lyst til at kravle ind i skærmen og give dem et lille knus eller et eller andet. Der kommer mediet til kort.”
Det er ikke sikkert, at F.Å.R. Online kan fortsætte i sin nuværende form, men rapportens forfattere konkluderer i hvert fald på baggrund af projektet, at der er en plads til netrådgivning i fremtiden:
Ud fra vores erfaring handler rådgivning om menneskelig kontakt, uanset under hvilke former rådgivningen finder sted. Måden en socialrådgiver griber en opgave an på, er afhængig af rådgiverens teoretiske og personlige ståsted, ikke af rådgivningsformen. Kilde: Socialrådgiveren
